Svar: Grød, mælk og madglad baby
Kære Christina og familie
Tak for dit brev, hvor er det dejligt at høre, at jeres dreng er kommet så godt fra start med skemaden :) Jeg vil naturligvis gerne svare på dine spørgsmål...
Ad 1: Normalt vil man lave grød ved at koge mel/flager op med vand, slukke for varmen og derefter tilsætte modermælkserstatning og fedtstof. På den måde koger mme ikke med og bliver således ikke for varm...
Man kan dog også vælge at lave grøden udelukkende på modermælkserstatning. Her vil der naturligt kunne ske et vist tab af vitaminer, men det vil normalt være uden betydning, når der netop er tale om grød.
Ad 2: Det samme gælder naturligvis, hvis du både koger grøden op med mme og gemmer den i 24 timer, og varmer den op igen. Også her vil der ske et tab af vitaminer og mineraler. Du skal derfor naturligt overveje, hvor meget du genopvarmer, og om det mon ikke kan være lige så hurtigt at lave grøden fra bunden.. eller måske koge mel/flager op med vand, og så først tilsætte mme og fedtstof før servering, også hvis dit opkog af mel/flager og vand er gemt til dagen efter...
Vil lige nævne, at det også gælder grøntsagsmos. Her anbefales det, at du ikke tilsætter mme før mosen skal serveres. Og hvis du vil lave mos på forhånd og fryse ned, så er det en god idé at fryse mosen uden erstatning, og når det så skal gives, så tøs det op direkte i gryden, og fedtstof og mme tilsættes her.
Ad 3: I må gerne begynde at give jeres dreng 2 måltider dagligt, så han får f.eks. grød til frokost og grøntsagsmos til aften. Udgangspunktet bliver naturligt mere og mere jeres mad og de grøntsager, som I selv vil spise. Det er bedre, at han tilbydes ½-¾ dl. to gange dagligt, end at han spiser 1-1.5 dl på en gang. Det giver både større variation, men også bedre plads til mælken, som stadig er meget vigtig - også for ...
... at holde maven igang. Og omkring 6 måneders alderen kan I så begynde at indføre morgengrød, så han får 3 måltider dagligt - og stille og roligt kommer så også mellemmåltiderne til.
Det er rigtig godt, at I også supplerer med lidt i hånden, som det lyder som om, at han faktisk godt kan finde ud af at sidde og sutte lidt på - det er rigtig godt. Det vil også være med til at stille hans sult uden at han spiser for meget.
Størrelsen på en normal portion varierer meget. Nogle børn spiser små portioner, andre børn spiser store portioner. Det vigtigste lige nu er, at I forsøger at finde en balance, hvor han naturligt får en mængde, som kan viser behov for men samtidig kan kapere. Det er vigtigt, at han ikke spiser så meget, at han får problemer med forstoppelse. Det er også vigtigt, at mængden af skemad stadig giver plads til mælken. Det betyder, at det er bedre, at I giver ham f.eks. ¾-1 dl. grød eller mos og han så efterfølgende gerne vil ammes. End at I giver ham 1.5 dl grød eller mos og han så efterfølgende afviser brystet eller ikke drikker nok.
Ad 4: Det er super godt, at han er glad for at drikke vand. Vand er den bedste tørstslukker. Vand bør serveres til alle skemåltider og kan også bruges som tørstslukker imellem måltiderne. Det vil sige, at han lige nu måske vil blive tilbudt vand 2-3 gange dagligt, og amning vil han have behov for 6-7 gange på et døgn. Det er svært at sætte antal ml på, for det er hans samlede væskebehov, som skal dækkes og I vurderer om han drikker nok ved at se på hans vandladninger... Men jeg tænker, at et sted mellem 50-100 ml vand til måltiderne må han gerne drikke, hvis han kan og gerne vil have det. Og så skal han stadig ammes før hver putning :)
Jeg håber, at disse svar hjælper lidt videre på vej - rigtig meget held og lykke og fortsat god appetit! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...
24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...
21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.
Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...
10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...
9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....
Viden om børn:
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.